Mave-tarmkanalen er afgørende for slagtekyllingernes sundhed og produktivitet. En velfungerende tarm sikrer, at foderet fordøjes effektivt, og at næringsstofferne optages optimalt. Hvis tarmens sundhed og funktion kompromitteres, kan det have store negative konsekvenser for fuglenes vækst, velfærd og din rentabilitet.
Trusler mod tarmsundheden
Tarmsundhed handler om, hvor intakt og velfungerende tarmens slimhinde er. En sund tarm er essentiel for fordøjelsen, udskillelsen af enzymer, optagelsen af næringsstoffer og transporten af disse rundt i kroppen.
Mange faktorer kan udfordre tarmsundhed hos fjerkræ. Disse inkluderer:
- Foder med antinæringsstoffer.
- Virale udfordringer.
- Ubalancer i foder og diæt.
- Dårlig produktionsstyring
Den største og mest udbredte trussel mod tarmsundhed er dog coccidiose.
Hver af disse faktorer kan forstyrre balancen i fuglenes tarmmikrobiom, som er de mange gavnlige bakterier, der lever i tarmen. Et stabilt mikrobiom er afgørende for en sund fordøjelse, et stærkt immunforsvar og for at beskytte mod sygdomme. Et ustabilt mikrobiom gør fuglene mere sårbare over for tarmskader og andre sundhedsproblemer.
Tarmskader og inflammation, ofte forårsaget af coccidiose, skaber et miljø i tarmen, der fremmer væksten af skadelige bakterier som clostridier. Dette kan med tiden udvikle sig til klinisk eller subklinisk nekrotiserende enteritis, hvilket udgør en alvorlig risiko for slagtekyllingernes ydeevne og velfærd.
Nekrotiserende enteritis kan også føre til problemer som våd strøelse. Våd strøelse er ikke kun ubehageligt for fuglene, men kan også forårsage alvorlige læsioner på trædepuder, haseforbrændinger og brystvabler, hvilket påvirker dyrevelfærden og din økonomi.
Nedsat tarmsundhed giver spildt energi
Når tarmsundhed er kompromitteret, omdirigeres værdifuldt protein, som normalt ville blive brugt til muskeludvikling, til at reparere den beskadigede tarm. Dette betyder, at der er mindre energi og protein tilgængeligt for fuglenes vækst og ydeevne.
Dårlig tarmsundhed kan især mindske foderomsætningen, reducere tilvæksten og produktionsresultatet.
Du kunne være interesseret i...
Find mere information om, hvordan Elanco hjælper dig med at optimere tarmsundheden hos fjerkræ og maksimere produktionsresultaterne i din virksomhed.
Optimering af tarmsundheden
Se Elancos udvalg af produkter, der er udviklet til at genoprette og beskytte tarmsundheden hos fjerkræ.
Health Tracking System (HTSi)
Elanco tilbyder HTSi (Health Tracking System): Sundhedsdata registreres over tid og analyseres, så du som producent får et bedre beslutningsgrundlag for at optimere produktionen.
Uanset om det drejer sig om at bekæmpe skadedyr eller at forbedre tarmsundhed og ydeevne, så find ud af, hvordan Elancos brede udvalg af produkter kan hjælpe med at holde din flok sund.
